Navne:

Tre 40 års jubilarer i Djurslands Bank A/S

jurslands Bank har tre medarbejdere, der har rundet de 40 arbejdsår i banken, og senere i august fejres på behørig vis.

Den 15. juli 2017 kunne Jørgen Antonsen fejre 40-års jubilæum i Djurslands Bank.
Administrationsmedarbejder Jørgen Antonsen startede som bankelev i bankens afdeling i Ryomgård. Siden har Jørgen Antonsen også arbejdet i bankens afdelinger i Allingåbro, Auning og Hornslet, før han i 1991 kom til hovedkontoret i Grenaa. Her har Jørgen Antonsen arbejdet som Erhvervsrådgiver, og især rådgivning af bankens landbrugskunder har fyldt en del. Efter en periode med alvorlig sygdom i 2016, har Jørgen Antonsen siden 1. januar 2017 været administrationsmedarbejder i bankens afdeling for Centrale Opgaver.
Jubilaren bor i Kolind og er meget engageret i byens foreningsliv – bl.a. har han været som næstformand og kampfordeler i fodboldafdelingen i Kolind/Perstrup IF i en årrække. Jørgen Antonsen er gift med Anette og sammen har de 3 voksne børn – datteren Sussie samt sønnerne Bjarne og Torben. Derudover er der 2 børnebørn på 5 og 2 år.
Jubilæet fejres med en reception på Hovedkontoret i Grenaa fredag den 18. august.
Den 15. juli 2017 kunne Lene Andersen fejre 40-års jubilæum i Djurslands Bank.
Finansrådgiver og souschef Lene Andersen startede som bankelev i bankens afdeling i Auning – og her har hun været siden. Først som rådgiver og fra 1998 som souschef i afdelingen. Ud over sin grundlæggende bankuddannelse og mange faglige kurser henover årene, har Lene Andersen også en merkonom i ledelse fra 2007, som hun bruger i sit job som souschef i afdelingen.
Lene Andersen er født og opvokset i Auning, hvor hun stadig bor. Hun kender derfor rigtig mange mennesker i Auning og er også selv et kendt ansigt i byen. Lene Andersen er gift med Jørgen, og de har datteren Maria Louise og 2 børnebørn. I fritiden nyder Lene Andersen t bruge tid sammen med familien. Men der bliver også tid til at spille badminton.
Jubilæet fejres med en reception i Auning afdeling fredag den 25. august.
Den 18. august 2017 kan Sam Scherer Petersen fejre 40-års jubilæum i Djurslands Bank.
Administrationsmedarbejder Sam Scherer Petersen startede som postmedhjælper i banken i 1977 og blev i juli året efter bankelev i Grenaa afdeling. Siden har Sam Scherer Petersen også prøvet kræfter med bankens afdelinger i Ørsted, Allingåbro og Hornslet, før han i 1998 blev daglig leder for bankens afdelinger i Bønnerup og Fjellerup. I 2010 kom Sam Scherer Petersen tilbage til hovedkontoret i Grenaa som rådgiver, og siden 2014 har han været administrationsmedarbejder i bankens afdeling for Centrale Opgaver.
Sam Scherer Petersen bor i Grenaa med sin kone Birgitte og sammen har de to børn på 15 og 17 år.
I fritiden nyder han at spille golf og er engageret i Åstrup Idrætsforening og FDF. Fritiden bruges også på haven hjemme i Grenaa og i sommerhuset i Bønnerup.

Sam Scherer Petersen

Sam Scherer Petersen

Lene Andersen

Lene Andersen

Publiceret 12 August 2017 13:39

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV