KV17:

Kasper Bjerregaard er på plads i ØK

Venstres nye frontman er rykket frem i forreste geled

Af
Af Lars Norman Thomsen

Venstres nye frontman og borgmesterkandidat i Norddjurs, Kasper Bjerregaard, er rykket frem i rækkerne i Venstres nuværende gruppe i kommunalbestyrelsen.
Kasper Bjerregaard har overtaget posten som gruppeformand fra Hans Husum, der har været Venstres borgmesterkandidat ved de to seneste kommunalvalg.
Endvidere har Venstres nye håb overtaget Hans Husums plads i Økonomiudvalget.

Hans Husum fortsætter i Erhvervsudvalget, ligesom Kasper Bjerregaard fortsætter som hidtil i Børn og unge-udvalget, hvor partifællen Lars Østergaard er formand.

Allerede på Venstres opstillingsmøde før sommerferien sagde formanden for Venstres kommuneforening i Norddjurs, John Daugaard Hansen, Grenaa, at det var planen at bringe Kasper Bjerregaard frem i Økonomiudvalget og ligeledes lade ham overtage posten som gruppeformand.
Selvfølgelig for at bringe borgmesterkandidaten i front, signalere at Venstre mener ham alvorligt, og at give han mulighed for at sidde med til højbords i kommunalbestyrelsens ledende udvalg, hvor borgmesteren er født formand.

Publiceret 25 August 2017 12:45

SENESTE TV