Udstilling:

Tre kvinder udstiller i Baunhøj Mølle

Så er der ny udstilling i Baunhøj Mølle i Grenaa. Det drejser sig om Helga Exner, Buller Hermansen og Karin Munk. Udstillingen åbner 8. september og varer frem til 8. oktober.
Helga Exner er guldsmed og smykkekunstner Materialet i hendes smykker er oxyderet sterlingsølv, farverne bliver skabt i emalje, og ofte indgår perler i smykkerne.
Buller Hermansen er lokal kunstner. Hun er kendt i Danmark, som en højt anerkendt keramiker og kunsthåndværker. Hun er repræsenteret på Clay, Danmarks Keramikmuseum i Middelfart, Bornholms Kunstmuseum og på Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder. Hendes arbejder spænder fra det klassiske pottemagerhåndværk til store udsmykninger med fabulerende billedmotiver, som mange blandt andet kender fra Skovbakkeskolen i Odder, hvor værket livstræet fylder en stor gavl
Endelig udstiller Karin Munk også. Hun er fotograf og udstiller en række fotografier.
Der er fernisering fredag 8. september klokken 17.00 - 18.30. 

Publiceret 07 September 2017 16:00

SENESTE TV