Madlavning:

Køddag på madskole

Madens Hus i Det Grønne Museum i Auning arrangerer torsdag 14. september mellem klokken 16 og 20 køddag på den historiske madskole.
Deltagerne skal på mark, i lade og hønsegård og se og høre om de gamle danske husdyrracer. I Madens Hus skal de i oplevelseskøkkenet og tilberede forskellige typer af kød fra disse dyr, og kokken Per Mandrup vil lære fra sig om udskæringsteknikker, modning, konservering og tilberedning af kødet.
Hver deltager skal desuden tilberede pølser efter spændende og smagsfulde opskrifter fra 1700-tallets kogebøger.
Undervejs vil madhistoriker Bettina Buhl fortælle om kødets betydning for de danske husholdninger. 

Publiceret 12 September 2017 16:00

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV