Auning-borger gemte fange i narkofyldt lejlighed

Det kostede en 28-årig mand dyrt at gemme ven for politiet

Østjyllands Politi har den seneste tid været på jagt efter en 22-årig person, som skulle afsone en dom.
Ham fandt man tirsdag middag hos en 28-årig ven, som forsøgte at gemme ham.
Politiet fik mistanke til, hvor den 22-årige befandt sig og bankede klokken 12.55 på den 28-åriges lejlighed i Juelsgade i Auning.
Her fandt de ganske rigtigt den eftersøgte 22-årige, men det var ikke det eneste, betjentene fandt.
I lejligheden var der en del ulovlige stoffer i form af forskellige slags piller.
Den 28-årige blev derfor sigtet for at skjule sin ven og for besidde ulovlige stoffer. Og den 22-årige blev taget med til afsoning.
dp

Publiceret 04 October 2017 11:11

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV