Hus i brand i Allingåbro:

Person fundet død

En person mistede livet under voldsom brand

En person er fundet død efter en voldsom brand i et villahus i Allingåbro tirsdag morgen.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Branden opstod i en villa på adressen Byparken i Allingåbro, og anmeldelsen kom ind klokken 07.12 tirsdag morgen.
Brandvæsnet fik slukket branden, men på det tidspunkt var villaen allerede kraftigt beskadiget af ilden.
LÆS OGSÅ: Spirituskontrol i Østjylland: Over 400 køretøjer kontrolleret
Da de værste gløder blev slukket, gjorde brandfolkene det tragiske fund.
"Personen blev fundet i forbindelse med efterslukningen," siger Jakob Christiansen, kommunikationsansvarlig hos Østjyllands Politi.
Han oplyser, at man er i gang med at få den dødfundne person identificeret, så de pårørende kan blive underrettet.
Brandårsagen er endnu ukendt.
"Nu skal vi have undersøgt og efterforsket de nærmere omstændigheder," siger Jakob Christiansen.

Publiceret 05 December 2017 09:00

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV