Bordtennis:

Medaljeregn over Røndes helt unge batsvingere

Rønde BTKs talentfulde ungdom shinede flot ved Jyske Mesterskaber 2018

Af
Af Lars Norman Thomsen

Rønde BTK deltog forleden weekend i Jyske Mesterskaber 2018 i Tilst, hvor hele 420 deltagere gav arrangørerne noget at arbejde med. Hele stævnet blev afviklet med 700 singler og 86 doublepar fordelt i tre haller.

Rønde BTK stillede med syv seniorspillere fra de lavere rækker, og følgende otte ungdomsspillere i forskellige aldersgrupper og rækker:

  • Magnus Malthe Bager
  • Sebastian Fahnøe
  • Frederik Furholm Kjærgaard
  • Nikolaj Lilholt
  • Sally Maribo
  • Sia Mann Sinding
  • Benjamin Smith
  • Mads Zacho
Cremen af Rønde BTKs ungdom leverede en flot indsats og fik belønning som fortjent.

Det blev til to guldmedaljer, ni sølvmedaljer og en bronzemedalje.

“Vi er i Rønde BTK meget tilfredse med, at vores ungdomsspillere viste flaget, og at vi både kunne præsentere vores mest rutinerede ungdomsspillere og flere af vores helt nye talenter, der har ikke spillet så meget endnu,” siger Søren Melgaard fra Rønde BTK.
 

Publiceret 22 January 2018 14:19

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV