Debat Syddjurs:

Man har lov til at håbe på fornyelse i byrådet

Af Per Dalgaard (DF), Syddjurs Byråd:

“Statsministeren udtalte, ved sit nylige besøg i Gjellerup, at: 'Vi bliver nødt til at være åbne overfor, at hvis vi ikke får lagt arm med disse parallelsamfund, så kommer det til at gøre noget ved os på alle parametre: Økonomisk. Værdimæssigt. Måden, vi møder hinanden på som mennesker. Vores syn på udenlandsk arbejdskraft. Det er derfor, vi skal have gjort noget ved det her. For mig at se er den fem minutter i 12.”

Og videre: “Vi har regnet ud, at prisen for ikke-vestlig indvandring er 36 mia. kroner om året. Det er mange penge, som vi kunne have brugt på andre og mere muntre ting - investeringer i vores skoler, uddannelsessystemet, ældrepleje, sundhedsvæsen osv. Og den regning kommer til at stige.”

Men ikke nok med de 36 mia. om året. Danmark giver over 16 mia. i ulandsstøtte til gennemkorrupte høvdinge/statsledere/diktatorer i Afrika og i Fjernøsten. Men ikke mindst til det palæstinensiske selvstyre, hvor lederne der rager til sig til private konti, således som Arafat gjorde, og købte en megadyr lejlighed i Paris, hvor hans hustru nu lever et luksusliv. For bl.a. danske skattekroner. At dette styre også producerer børne-TV, som opfordrer palæstinensiske børn til at dræbe jøder, er endnu en skamplet.

Nu er statsministeren ganske vist fra Venstre, men mon ikke disse markante toner vinder indpas hos mine kolleger i byrådet, når Dansk Folkeparti igen vil forsøge at værne om danske værdier og ikke spilde penge på tolkebistand og yderligere ansatte i jobcentre for igen at håbe på at få flygtninge, som har været her i kommunen i mere end 5 år, gjort klar til selv at søge sig et job.

Nu ser vi. Jeg håber at blot nogle af de nye medlemmer ser på det kommunale system lidt mere nuanceret end alle de gamle medlemmer gjorde og måske stadig gør.”

Publiceret 12 March 2018 15:27

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV