Debat:

Stort tillykke til Britt Bager

Af Leif Lahn Jensen (S), MF, valgt i Djurskredsen:

"Det er med stor glæde at se, at min gode kollega fra Venstre, Britt Bager, er blevet politisk ordfører for sit parti.

Det er super flot og rigtig godt gået.

Hvorfor glæder det mig så? For det første er jeg ikke i tvivl om, at Britt vil gøre det godt, men jeg ved også, hvad det betyder for Djursland at have folketingsmedlemmer, som er tæt på ledelsen i deres parti.

Jeg har selv, som mange ved, været gruppeformand for Socialdemokratiet, og ved om nogen, hvor meget politisk indflydelse betyder for den egn, hvor folketingsmedlemmet kommer fra.

Når man har politisk indflydelse, så vil man også have meget nemmere ved at løfte vigtige dagsordenener, både værdipolitiske dagsordener, men også lokale. Derfor glæder det mig, at Britt har fået en så vigtig post og er ikke et sekund i tvivl om, at det vil løfte vores samarbejde endnu mere og styrke vores muligheder for at få mere igennem til fordel for Djursland.

Et stort tillykke fra mig og glæder mig til et forsat godt samarbejde."

Publiceret 03 May 2018 23:26

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV