Naturen har inspireret tre kunstnere

Efter fernisering pinselørdag kan udstillingen ses frem til 3. juni

Af
Søren Andersen

GJERRILD Efter fernisering pinselørdag kan man frem til 3, juni se tre kunstneres fælles udstilling i Kampestenslængen på Sostrup Slot.

De tre er kunstner Emma Høj, eventyrformidler Idarose Fabricius og fløjtenist Trine Geltzer Dinesen. Under den fælles platform - maleri, eventyr og fløjtetoner - siger de selv, at de danner en magisk ramme.

"Vi arbejder alle tre med naturen som inspirationskilde. Naturen er det mest forunderlige overflødighedshorn af former og farver, lyde og dufte, skønhed og forfald, liv og død, saft og kraft, blidhed og styrke. Naturen er det hele, og med denne udstilling ønsker vi at åbne op for dette overflødighedshorn, og invitere indenfor i naturen på ny," siger de tre udstillere.

"Den fælles platform, alle værkerne udspringer fra, er naturen og vores naturglæde. Udstillingen er på mange måder en hyldest til den stille sansning og naturens stærke healende kræfter. Hvert værk udspringer af og hviler dybt i naturen. Naturen taler gennem billeder, ord og toner med en sådan kraft og styrke, at det giver genklang, i den der kigger eller lytter længe efter. Vi har skabt nogle helt unikke eventyrs meditationer, som trækker på det bedste fra to verdener. Vi har hentet magi og fantasi ind fra eventyrs fortællingen og bragt det sammen med fløjtens healende toner," hedder det i en foromtale.

Publiceret 16 May 2018 15:59

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV