Fynsk kunst i Sundhedshuset

Mette Thorsen udstiller til udgangen af juli

Af
Søren Andersen

GRENAA Der er fynsk kunst på væggene i Grenaa Sundhedshus til udgangen af juli måned.

Det er Mette Thorsen fra Odense, der udstiller. Hun stammer oprindeligt fra Rudkøbing, men har nu Odense som base, 2013 har hun malet i Fyns Kunstskole.

"Jeg maler fortrinsvis oliemalerier i glade farver og ofte i temaer: elefanter, afrikanske nomader,solsikker og svampe.....for at nævne nogle af dem. Inspirationen kommer, når jeg færdes i naturen eller ser billeder i blade og på internettet," siger hun.

Oliemaling er hendes foretrukne materiale, og hun holder af den langsomme proces, som oliemaleriet kræver, og det sker ofte, at de figurative oliemalerier får et abstrakt udtryk.

"Mine akrylmalerier er som oftest nonfigurative, og jeg benytter mig af, at akrylmaling har andre egenskaber og derfor giver andre muligheder end oliemaling. Motiver, komposition, maleteknikker og farvesammensætninger er i konstant udvikling og fører mig nye steder hen i mit maleri," fortæller Mette Thorsen.

Publiceret 19 June 2018 14:32

SENESTE TV