Lækkerier fra Europa på Torvet

European Street Market gæster igen Grenaa

Af
Søren Andersen

GRENAA Det blev en stor succes sidste år, da man på Torvet i Grenaa kunne opleve en stribe europæiske landes kulinariske specialiteter - og den gentages i denne uge med cirka 20 boder fra en række lande, så markedet ventes at blive lidt af et tilløbsstykke.

I dagene fra tirsdag 17. juli til og med søndag 22. juli kommer Torvet i Grenaa til at danne rammen om et kæmpe internationalt marked. Her vil byens borgere og gæster kunne opleve en helt speciel markedsstemning med masser af fremmede varer.

European Street Market omfatter en snes boder, som repræsenterer en række lande. Der vil således være boder fra Holland, Spain, Frankrig, Tyskland, Finland, Italien, England, Ungarn, Belgien og Litauen.

I boderne er det muligt at købe spændende varer fra de respektive lande. Det er varer, som vi kender, når vi tager rundt i Europa: Kager, ost, pølser, smykker, oliven, engelsk fudge, lædervarer, uld, chokolade, nougat, nødder og tørret frugt, pesto, italiensk kaffe, uldvarer, sæbe, belgiske vafler, friskbagt brød, håndlavede Murano glas, tørrede pølser og skinker og meget mere.

Publiceret 15 July 2018 00:00

SENESTE TV