Bliv klædt på til at være ambassadør for Grenaa

FOF Djursland og Destination Djursland i samarbejde

Af
Søren Andersen

GRENAA Sommeren var forrygende og Grenaa har haft mange gæster, så der er hørt mange forskellige sprog i gaderne. Godt hjulpet på vej af, at nogle har påtaget at optræde som ambassadører for Grenaa.

I samarbejde med Destination Djursland tilbyder FOF Djursland igen et arrangement, hvor man ”klædes på” til ambassadørrollen.

Arrangementet finder sted med start fra Grenaa Turistbureau lørdag 22. september klokken 13-16.

Det er turistmedarbejder Kirsten Rinhack og Pernille Juul fra Grenaa Egnsarkiv, der vil introducere og give nyttig viden til ambassadørrollen.

Alle interesserede, der vil løfte opgaven som turistambassadør i Grenaa, inviteres til en introduktion om byen.

Man starter på Grenaa Turistkontor, og efter forskellig information og basisviden går man en byrundtur og får præsenteret diverse seværdigheder, skulpturer m.v.

Der gøres holdt på en af byens caféer til en kop kaffe/te og kage og derefter bevæger man sig videre til Grenaa Egnsarkiv, hvor der kan stilles spørgsmål og der udleveres diverse brochurer som yderligere inspiration.

Arrangementet støttes af Norddjurs kommune og deltagelse er derfor gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til traktementet. Tilmelding foregår på www.fof-djursland.dk.

FOF tilbyder også et par virksomhedsbesøg på Djursland.

Tirsdag 2. oktober er der mulighed for at besøge Pindstrup Mosebrug, hvor man starter i Fuglsø Mose ved Stenvad. Der er allerede rigtig mange tilmeldte, så her er kun få pladser tilbage.

Tirstrup 23. oktober tilbydes et besøg på Nørgaard Teknik i Auning. NT er en ordreproducerende smede- og maskinfabrik, som fremstiller dele til forarbejdning af fødevarer, dele af bagagehåndtering i lufthavne, gaspåfyldningsudstyr samt udstyr til anlægsgartnere. Endvidere har de en lille afdeling som fremstiller træemballage i varmebehandlet træ.

Publiceret 09 September 2018 14:22

SENESTE TV