KPI's fodbolddamer får en på opleveren torsdag aften i pokalturneringen, når de på Kolind Park møder Aalborg Freja fra Vest-rækken. Arkivfoto
KPI's fodbolddamer får en på opleveren torsdag aften i pokalturneringen, når de på Kolind Park møder Aalborg Freja fra Vest-rækken. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pokalfodbold: David mod Goliath på Kolind Park

KPI's fodbolddamer i Serie 1 møder torsdag aften Aalborg Freja fra Vest-rækken, der tidligere hed Danmarksserien

Kolind-Perstrups (KPI's) fodbolddamer, der kæmper en hård kamp for at bevare sin status som Serie 1 hold, skal torsdag aften på en alvorlig opgave i pokalturneringen, DBU Pokalen, på Kolind Park.

Aalborg Freja, der ligger placeret i midten af Vest-rækken (tidligere Danmarksserien), kommer på besøg.

Når det handler om pokalfodbold, spilles der efter princippet om 'vind-eller-forsvind'. Vinderen går videre til næste runde - taberen er ude.

"Vi er totale underdogs, men tager udfordringen med oprejst pande," lyder det fra Anders Rolann, cheftræner i KPI.

Han håber på mange tilskuere på Kolind Park, så lokalområdet på denne måde markerer, at interessen for dame-/pigefodbolden er stor.

Der er kickoff klokken 19. Jørgen Møller Jensen, Ryomgård, dømmer opgøret.

Kolind-Perstrup spiller næstsidste turneringskamp i Serie 1 tirsdag 13. juni, hvor Romalt gæster Kolind Park klokken 19.

Publiceret: 07. Juni 2017 12:55
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere