En beskæring af børnechecken vil ramme hver sjette børnefamilie i Syddjurs. Foto: Arkivfoto
En beskæring af børnechecken vil ramme hver sjette børnefamilie i Syddjurs. Foto: Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Regeringens spareplaner: Tjek på børnechecken...

Regeringens planlagte beskæring af børnechecken, vil ramme hver 6. børnefamilie i Syddjurs Kommune

Så meget udbetales i dag:

  • Børn 0-2 år: 4.491 kr. i kvartalet
  • Børn 3-6 år: 3.555 kr. i kvartalet
  • Børn 7-17 år: 2.796 kr. i kvartalet

Hvis regeringen får flertal for sit forslag om at skære i børnechecken for familier med mere end to børn, vil det ramme børnefamilier i Norddjurs og Syddjurs Kommuner lige hårdt.

Det fremgår af et Danmarkskort på dr.dk som er lavet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

16 procent af børnefamilierne i Syddjurs Kommune har mere end to børn.

Norddjurs Kommune følger lige efter med 15 procent.

I sin jagt efter at finde penge til skattelettelser vil regeringen indføre et loft over børnechecken, der vil ramme forældre med mere end to børn.

Intet til barn nummer 4

Regeringens forslag går ud på fortsat at uddele den fulde børnecheck til de to yngste børn, mens barn nummer tre kun vil få 75 procent af børnechecken og barn nummer 4 og derudover ikke længere skal have noget i børnecheck.

Forslaget vil ifølge Skatteministeriet ramme næsten 100.000 familier på pengepungen og indbringe 400 millioner kroner.

Jylland rammes hårdest

Danmarkskortet viser, at det i høj grad er i Jylland, at man finder den største andel af børnefamilier med over to børn – som vil blive ramt af regeringens forslag.

Kommuner som Ringkøbing-Skjern og Tønder er at finde i toppen over de kommuner, hvor fleste børnefamilier står til at miste penge som følge af regeringens forslag.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I Ringkøbing-Skjern er det 23 procent af alle børnefamilier, som dermed står til at miste penge med forslaget – i Tønder er det 20 procent.

København og Frederiksberg er de to kommuner går næsten ram forbi.

I de to kommuner er det en ud af 10 familier, der har mere end to børn og som derfor vil miste penge på forslaget.

DF’s særlige dagsorden

Dansk Folkeparti har meldt ud, at partiet støtter forslaget, men ikke er med på at bruge det sparede provenu på skattelettelser.

Når Dansk Folkeparti er så forhippet på at tale varmt om forslaget, hænger det sammen med, at beskæring af børnechecken for familier med mere end to børn også vil ramme mange indvandrerfamilier.

Publiceret: 05. Oktober 2017 11:51

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere