Rougsø FF træner Jesper Møgelvang ærgrede sig over sit holds pointtab, da Dronningborg B udlignede i det 91. minut. Arkivfoto
Rougsø FF træner Jesper Møgelvang ærgrede sig over sit holds pointtab, da Dronningborg B udlignede i det 91. minut. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold - Serie 3: Rougsø FF smed to point i overtiden

Et helt tåbeligt pointtab kalder Rougsø FF træner Jesper Møgelvang 2-2 resultatet mod Dronningborg B

Kamfakta

Serie 3, pulje 35
Rougsø FF - Dronningborg B 2-2 (2-0)
Onsdag 10. maj kl. 19.00 på Ørsted Stadion

Målscorere:
1 – 0 Søren Bai
2 – 0 Lars Thomsen
2 – 1 Dronningborg B
2 – 2 Dronningborg B

Holdopstilling:
Nicklas Nygaard - Jesper Thomsen, Jonas Kusk, Mikkel Knudsen, Anders Lindegaard - Jannick Nielsen, Søren Bugge, Lars Thomsen (anf.), Søren Bai, Casper Bruus - Søren Jakobsen samt Rasmus Gjesing og Anders Bach, mens Mads Katholm ikke blev benyttet

Topscorerliste:
1. Lars Thomsen - 6
2. Søren Bai - 4
3. Casper Bruus - 3
4. Rasmus Gjesing - 2
4. Mads Kusk - 2
6. Jannick Nielsen - 1

Rougsø FF tabte et skridt i kampen for at holde trit med topholdene Vorup FB og IF Midtdjurs i Serie 3, da holdet onsdag aften på hjemmebane satte en to-målsføring over styr og måtte nøjes med uafgjort 2-2 mod Droninngborg B.

Allerede i kampens første minut kunne Rougsø FF have bragt sig foran med 1-0, da Søren Bai spillede Søren Jakobsen fri til scoring, men en snarrådig forsvarsspiller reddede bolden på stregen. Hjemmeholdet trykkede godt på i kampens indledning, men kunne ikke rigtigt få hul på bylden, og udeholdet kom bedre i kampen, og de begyndte også at bide fra sig.

Rougsø FF kom foran med 1-0 i løbet af første halvleg, da Jonas Kusk fandt Søren Bai i modstandernes felt, og han flugtede bolden i mål til 1-0. Senere spillede Casper Bruus Lars Thomsen fri i feltet, og holdets topscorer bragte Rougsø FF foran med 2-0 med sin sjette sæsonscoring - denne gang med venstrebenet.

”Vi var altså komfortabelt foran ved pausen, og vi anede fred og ingen fare,” siger Rougsø FF træner Jesper Møgelvang.

Flere gode chancer

Anders Bach og Rasmus Gjesing blev sendt på banen til fordel for Jannick Nielsen og Casper Bruus, men allerede kort inde i anden halvleg reducerede udeholdet til 2-1. ”Vi spillede knapt så godt som i første halvleg, men vi spillede os frem til flere gode chancer til Søren Bai, Søren Jakobsen, Rasmus Gjesing og Lars Thomsen, som kunne have lukket kampen,” fortæller Jesper Møgelvang.

Det velspillende udehold fra Dronningborg bed også fortsat fra sig, selv om de i en periode var reduceret til 10 mand. Blandt andet havde de et indirekte frispark i hjemmeholdets felt, som forsvaret dog fik afværget. Det lykkedes ikke Rougsø FF at lukke kampen med en scoring til 3-1, og i stedet udlignede Dronningborg til 2-2 efter 91 minutters spil, da Rougsø FF gik fejl af et indlæg fra deres højre side.

En hård periode venter

”Vi kan kun takke os selv for et helt tåbeligt pointtab. Vi var ikke skarpe nok i de to felter, og vi havde ikke den samme medgang som i begyndelsen af sæsonen. Spillet var dog lidt bedre, end det har været i de foregående kampe, og ikke mindst var der en meget bedre tone på holdet i denne kamp, og vi fik heller ingen dumme advarsler denne gang,” siger Jesper Møgelvang.

I den kommende uge træner Rougsø FF onsdag, og så venter AH 2012 fredag aften på udebane, inden der kommer to uger i træk med to midtugekampe i begge uger.

”Det bliver en hård periode, men desværre har vi fortsat Mikkel Fisker og Mads Kusk ude med skader. Vi ligger lunt i svinget i forhold til nedrykning, men hvis vi vil noget den anden vej, så skal vi have påbegyndt en ny serie af sejre,” siger Rougsø FF-træner Jesper Møgelvang.

Publiceret: 11. Maj 2017 17:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!