AC Norddjurs trioen (fra v.): Kasper Schmidt Jørgensen, Lasse Søegaard Abraham og Nicolai Lønsgren Andersen jublede over oprykning til Serie 4 i juni 2016. i torsdagens kamp mod IF Midtdjurs var kun Lasse Søegaard Abraham ( i midten) på holdet. Foto: Lars Norman Thomsen
AC Norddjurs trioen (fra v.): Kasper Schmidt Jørgensen, Lasse Søegaard Abraham og Nicolai Lønsgren Andersen jublede over oprykning til Serie 4 i juni 2016. i torsdagens kamp mod IF Midtdjurs var kun Lasse Søegaard Abraham ( i midten) på holdet. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold: AC Norddjurs snørede sækken efter en god første halvleg

To mål af debutanten Malthe Engelund var med til at sikre AC Norddjurs en premieresejr på 3-0 over IF Midtdjurs 2 i Serie 4

Kampfakta

Serie 4, pulje 68

AC Norddjurs - IF Midtdjurs 2  3 - 0 (3 - 0)

Torsdag 5. april kl. 18.30 på Ørum Aktiv Center

Målscorere:

1 - 0 Malthe Engelund (15. min.)

2 - 0 Malthe Engelund (25. min.)

3 - 0 Søren Fogh (35. min.)

 

AC Norddjurs' hold:

  1. Alexander Boelt Bruun
  2. Joachim Harvig Jensen
  3. Job Moll Olsen
  4. Kasper Søndergaard Krogh
  5. Kristian Svane
  6. Lasse Søegaard Abraham
  7. Malthe Lemming Engelund
  8. Mathias Brøgger
  9. Mathias Koch
  10. Rasmus Henriksen
  11. Steffen Koch
  12. Søren Thode Fogh
  13. Thor Larsen
  14. Tobias Osborn Wiik

AC Norddjurs' unge hold fik en glimrende start på forårssæsonen, da et på papiret godt IF Midtdjurs andethold med blandt andet førsteholdets topscorer Ahmad Al-Bahadli i front torsdag aften var på besøg på Ørum Aktiv Center.

I et uvenligt vejr med stærk blæst på langs af banen valgte hjemmeholdet at starte med vinden i ryggen, og det gav bonus i hvert fald på resultattavlen, for kampens tre mål blev sat ind i 1. halvleg til en sikker 3-0 sejr til AC Norddjurs.

”Vi havde lidt problemer med blæsten lige i starten, men efter godt ti minutter fik vi bolden ned på gulvet og fik vores pasningsspil til at køre. Vi var godt organiseret defensivt, og med en bevægelig midtbane fik vi spillet vores et-to spil og løbet nogle dybdeløb, så vi fik slået nogle indlæg til stængerne,” fortæller den rutinerede træner Karl Juul, som sammen med Stenvad-drengen Claus Koch træner holdet i foråret. Claus Koch har været en profil på de bedste hold på Djursland gennem de sidste ti år, men en alvorlig knæskade ser ud til at sætte en stopper for hans fremtid som aktiv spiller.

”IF Midtdjurs havde kampens første store chance, men den fik vores udmærkede målmand Rasmus Henriksen pareret med en fodparade. Men efter et kvarter kom vi foran med 1-0 på et mål af Malthe Engelund, som i denne sæson er kommet til AC Norddjurs fra Grenaa IF. Efter et glimrende opspil tog han de sidste driblinger og scorede sæsonens første mål,” fortæller Karl Juul.

Holdt farlig angriber stangen

Mens IF Midtdjurs med den stride blæst imod sig forsøgte at spille lange afleveringer frem mod holdets angribere, hvor boldene nærmest blev hængende i luften, fik AC Norddjurs mere medvind, da Malthe Engelund endnu engang viste sit potentiale med godt spil og en scoring til 2-0.

”Vores højre back Steffen Koch blev spillet godt op i det fri rum, hvor han fandt Malthe Engelund med en aflevering. Engelund driblede lidt rundt foran forsvaret og satte et par mand, inden han afsluttede og lidt heldigt passerede IF Midtdjurs' målmand,” fortæller Karl Juul.

AC Norddjurs holdt trykket på modstanderen og scorede til 3-0 i det 35. minut, da holdets venstre back Kasper Krogh efter et-to spil med en midtbanespiller tog et godt raid op ad venstrekanten og slog et knaldhårdt indlæg, som Søren Fogh ved bagerste stolpe ekspederede sikkert i mål.

Der var i pausen tilfredshed med AC Norddjurs-indsatsen, men spillet nåede i 2. halvleg i modvind ikke højderne fra 1. halvleg.

”IF Midtdjurs havde et skud på overliggeren midt i 2. halvleg, men ellers blev gæsterne aldrig rigtig farlige,” fortæller Karl Juul, som så sit forsvar levere en koncentreret indsats for at holde den målfarlige IFM-angriber Ahmad Al-Bahadli stangen.

Højre back Steffen Koch blev kåret til kampens spiller med seks stemmer, mens midtbaneslideren Tobias Wiik fik fire stemmer, og de to målscorere Malthe Engelund og Søren Fogh hver fik to stemmer.

Store sportslige muligheder i holdet

AC Norddjurs stiller i denne sæson med et talentfuldt hold med mange ganske unge spillere.

”De mest rutinerede er tre-fire spillere på 24-25 år, mens de fleste spillere er 19-21 år. Det er et ungt hold, som vi ser store sportslige muligheder i, hvis vi kan holde sammen på dem. Det er tydeligt, at de unge har det godt med hinanden, og at det mere er det sociale sammenhold end de sportslige ambitioner, som afgør hvor de vælger at spille fodbold henne,” siger Karl Juul.

I efteråret endte AC Norddjurs med at spille med i toppen af Serie 4, og ambitionen er også at være med i den sjove ende i dette forår.

”Sejren mod IF Midtdjurs gav selvtillid, men vi spiller i en total åben pulje med mange lokale hold. Hver kamp bliver som at spille en pokalfinale, og så ved vi jo ikke fra gang til gang, hvad de forskellige 2. hold kommer til at stille med for hold,” siger Karl Juul, hvis hold indledte sæsonen med banen ved Ørum Aktiv Center som hjemmebane, men som rykker til Stenvad Stadion, når den fugtige bane er spilbar på det hyggelige stadion.

AC Norddjurs møder Pindstrup IF i den næste kamp lørdag kl. 13.30 på banen ved Ørum Aktiv Center.    

Publiceret: 06. April 2018 17:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt