Mathias Severinsen (tv.) er et af flere tidligere FC Djursland talenter, som har valgt at gå lidt i gear på et lavere Serie-niveau
Mathias Severinsen (tv.) er et af flere tidligere FC Djursland talenter, som har valgt at gå lidt i gear på et lavere Serie-niveau
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold: Flere FC Djursland talenter ude at se sig omkring

Isak Steenfeldt Isaksen, som i sidste sæson var med i flere kampe for FC Djursland i Jyllandsserien, spiller nu Serie 4 i AC Norddjurs

Tre af de unge talenter, der i sidste sæson fik kampe for FC Djursland i Jyllandsserien, har fravalgt fodboldoverbygningen for at prøve talentets bæreevne af på et lavere niveau.

Det gælder Mathias Severinsen, som går på Brazil Football College til daglig. Han bor i Ørsted og har valgt at spille Serie 3 fodbold i barndomsklubben Rougsø FF.

Det samme gælder Hylledsted drengen Jacob Toxbro Andreasen, der også er elev på Brazil Football College. Han har sit spillercertifikat liggende hos moderklubben Østdjurs 91. Her kan han få kamptræning på førsteholdet i Serie 2.

Isak Steenfeldt Isaksen, som i flere kampe i sidste sæson blev fremhævet af FC Djurslands cheftræner Aroldo Strack som et lysende talent, er skiftet til AC Norddjurs, hvor han nu slår sine folder i Serie 4.

Endelig er Frederik Laursen, ligeledes elev på Brazil Football College, igen-igen tilbage i IF Midtdjurs efter et par perioder hos FC Djursland.

 

Publiceret: 20. August 2017 23:57

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere