Formand for udvalget Kirstine Bille uddelte 5.000 kroner til hver af de to unge idrætstalenter, Line Busk Heltborg og Malou Vendelbo Sørensen.  Her sidstnævnte. Pressefoto
Formand for udvalget Kirstine Bille uddelte 5.000 kroner til hver af de to unge idrætstalenter, Line Busk Heltborg og Malou Vendelbo Sørensen. Her sidstnævnte. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Talentpuljen: To af Syddjurs’ unge talenter delte 10.000 kr.

13-årig rytter og 12-årig fodboldspiller modtog årets talentpris

Der var glade smil på læben hos både unge idrætstalenter og deres forældre, da Syddjurs Kommunes udvalg for plan, udvikling og kultur uddelte i alt 10.000 kroner til ligelig deling mellem en rytter fra Thorsager og en fodboldspiller fra Ebeltoft: Line Busk Heltborg på 13 år og Malou Vendelbo Sørensen, 12 år.

“Det er udvalgets håndsrækning til, at I kan komme videre med jeres karriere,” sagde Kirstine Bille, formand for udvalget ved en lille reception for de dygtige unge idrætsfolk, som udvalget bad fortælle, hvilke stjerner, de rækker ud efter.

Kirstine Bille og Line Busk Heltborg. Pressefoto
Kirstine Bille og Line Busk Heltborg. Pressefoto

Penge til springkursus

Line Busk Heltborg, der er medlem af Kongsvad Rideklub i Thorsager, fortalte, at hun selv har to heste og får lov at låne en tredje, som hun har opnået gode resultater med.

Hun blev nummer fem til DM i spring for pony og children i marts 2017, deltager i distriktsstævner og landsstævner og rider Baltic Cup i Danmark, Sverige og Norge.

Den unge rytter vandt i juli DM sølv for children-ryttere. Hun er desuden udtaget til reserve for det landshold, der red EM i august, og da sporten koster mange penge, luner de 5.000 kroner, som tænkes brugt på et intensivt springkursus samt tilskud til deltagelse i Baltic Cup.

Satser på elitefodbold

Den anden prismodtager, Malou Vendelbo Sørensen, spiller til daglig fodbold på Ebeltoft IF's U12-hold, men hun træner også to-tre gange om ugen i Lyseng IF i Aarhus. Aarhus-klubben satser på elitefodbold på kvindesiden, og hendes træner i Lyseng vurderer, at hun med det rette talentudviklingsprogram vil kunne nå rigtig langt, for eksempel blive udvalgt til DBU's talentsamlinger.

Line havde sin far, Erik Heltborg, med til prisoverrækkelsen. Han fortalte under det efterfølgende samvær, som også borgmester Claus Wistoft deltog i, hvordan Lines idræt året rundt fylder stort set al fritid for familien.

“Vi rejser rundt i ind- og udland med hestetraileren spændt efter vores gamle VW Passat. Det er en lidenskab - men også en kostbar sport,” sagde Erik Heltborg.

Publiceret: 21. September 2017 21:39

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere