Anne Marie Poulsen Tolbod
Anne Marie Poulsen Tolbod
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tanker til eftertanke: Da jeg tabte min mobiltelefon i toilettet

Af sogne- og ungdomspræst Anne Marie Poulsen Tolbod, Rønde:

Jeg havde en traumatisk oplevelse i min sommerferie. Jeg tabte min mobiltelefon i toilettet. Da jeg satte mig, hørte jeg ikke plumpet fra telefonen, der gled ud af min baglomme og ned i porcelænskummen. Det var først, da jeg skyllede ud efter mit omfattende toiletbesøg, jeg opdagede en stor, mørk firkant, der ikke lod sig skylle ud.

Jeg forsøgte ihærdigt at genoplive telefonen. Den blev tørret med køkkenrulle og vatpinde, den blev lagt i en pose med ris. Men intet hjalp. Telefonen var død.

Så var det, det begyndte at blive traumatisk. Jeg kunne ikke tjekke ind på facebook og fortælle, hvad jeg foretog mig – at jeg havde bagt vafler, plukket vilde blomster og set vilde heste i Mols Bjerge – og jeg kunne ikke tjekke reaktionerne på mine aktiviteter, hverken 'likes' eller kommentarer. Jeg kunne ikke tjekke op på min syvårige datters legeaftaler, så hun måtte kaste sig ud i spontan leg med fremmede børn. Jeg kunne ikke tjekke udsalgsslutspurten på nettet ud, og gik glip af adskillige varer, der var nedsat med yderligere 20 procent.

Uden mobiltelefonen sad jeg på min sommerhusterrasse i Lyngsbæk Bakker og kunne ikke andet end at stirre på havet og himlen, og jeg kunne ikke høre andet end fuglefløjt og vindens susen i træerne. Det var frygteligt.

For jeg er afhængig af at tjekke ind, tjekke ud og tjekke op. Og af at have tjek på tingene. Tjek på dyrelægeaftaler. Tjek på vejret. Tjek på indkøbslister. Tjek på mine (facebook-) venners ferieaktiviteter. Tjek. Tjek. Tjek.

Uden mobiltelefonen havde jeg ikke tjek på noget. I stedet havde jeg mulighed for at tænkte over det tragikomiske i situationen: Min telefonafhængighed og mine mobilabstinenser. Men også over, hvilken belastning det er med så meget støj på linjen.

Midt i det hele blev jeg grebet af taknemmelighed; en dyb taknemmelighed over, at der findes et frirum i kirken. For i kirken kan vi tage en pause fra de mange åbne kanaler. Ikke kun fordi mobilsignalerne har svært ved at trænge igennem de tykke kirkemure, men fordi kirken og gudstjenesten er et sted, hvor vi kun behøver at have én – himmelvendt – kanal åben.

Her er der ikke støj på linjen og her behøver vi ikke have tjek på tingene. Vi behøver hverken at planlægge, ironisere, aftale, diskutere eller præstere. Gud tager imod os, som vi er.

Så min opfordring til alle er: Tjek ud – af facebook, bekymringer og planer - og tjek ind hos Gud.

Publiceret: 16. September 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere