Der vanker børn og deres forældre en skøn dukketeaterforestilling Palmesøndag i Dråby Kirke
Der vanker børn og deres forældre en skøn dukketeaterforestilling Palmesøndag i Dråby Kirke
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Teater: David og Goliath krydser klinger i Dråby Kirke

Benyt Palmesøndag til at tage dine børn med til dukketeater i den store og smukt beliggende Dråby Kirke

David og Goliath er fortællingen om den lille hyrdedreng, der overvinder en kæmpe ved hjælp af sin stenslynge. En central historie inden for kristendommen.

David passer godt på sine får, men han er ugleset af sin far og sine brødre, fordi han hellere vil spille harpe og synge end at øve sig i at kæmpe med sværd og spyd. Han bryder sig ikke om at slås bare for at slås, for hans styrke ligger et helt andet sted.

Dukketeaterforestillingen er blevet til med den prisbelønnede forfatter, Josefine Ottesen, som dramatiker og instruktør.

Det er en humoristisk, actionfyldt og musikaIsk familieforestilling, der især henvender sig til aldersgruppen 4-10 år.

Den kan ses ved en børnecafé i Dråby Kirke Palmesøndag, hvor den opføres af Svanens dansk-tjekkisk dukketeater, som bygger på den tjekkiske dukketeatertradition. Svanen så dagens lys for første gang på Odense Teater i 1993 og har siden rejst rundt i hele landet samt i udlandet med forestillinger baseret på kendte klassikere opsat i smukke og eventyrlige scenografier.

Forestillingen begynder klokken 14.30.

Publiceret: 25. Marts 2018 09:51

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt