Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V). Foto: Anne Steen
Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V). Foto: Anne Steen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tilbageblik: Året der gik i Nord og Syd

Djurslands to borgmestre ser tilbage på 2016 og frem mod 2017, der både er tiåret for gennemførelsen af den seneste kommunalreform og valgår. De to borgmestre skal bedømmes af vælgerne tirsdag 21. november 2017

Af Janni K. Nielsen

Når de to borgmestre Jan Petersen (S) i Norddjurs og Claus Wistoft (V) i Syddjurs Kommune ser tilbage på 2016, har det både været et år, hvor begge kommuner har kæmpet med faldende børnetal og de udfordringer det medfører på skoleområdet.

Men det har også været et år, hvor arbejdsløsheden er faldet, der er blevet investeret i ny byggeri og lufthavnens fremtid på Djursland er afklaret og ser lovende ud.

Jan Petersen (JP) og Claus Wistoft (CW) ser herunder hver især tilbage på en række vigtige temaer for Djursland i 2016 og frem mod de udfordringer, der venter i 2017.

Norddjurs borgmester Jan Petersen (S). Foto: Lars Norman Thomsen
Norddjurs borgmester Jan Petersen (S). Foto: Lars Norman Thomsen

Lufthavnens fremtid

Det har de senere år været debatteret, hvorvidt lufthavnen i Tirstrup skulle flyttes til andre områder i nærmere beliggenhed af Aarhus, men nu er i hvert fald ejerforholdene for lufthavnen faldet på plads, således at Aarhus Kommune ender med en ejerandel på 90,02 procent, mens Norddjurs og Syddjurs hver får en ejerandel på 4,99 procent.

CW: “Noget af det, som har fyldt meget på Djursland i år, er ejerforholdene i Aarhus lufthavn, som vi har fået styr på nu. Det giver ro i maven både for ansatte, investorer og befolkningen.”

JP: ”Fordeling af ejerandelene tager jeg som et entydigt tegn på, at man i Aarhus Kommune ønsker at udvikle Aarhus Lufthavn, der hvor den er. Jeg ser forretningsmæssig udvikling og et godt samarbejde med Københavns Lufthavn i fremtiden, så indenrigsruten kommer til at fungere bedre - også prismæssigt.”

Der bygges og anlægges

I både Nord og Syd anlægges og bygges der på livet løs i disse år. I Syddjurs Kommune er der i 2016 blevet solgt dobbelt så mange byggegrunde, som forventet.

CW: “Det vidner om, at folk har fået tillid til økonomien igen og er villige til at investere. Syddjurs Kommune planlægger også de kommende år store anlægsbudgetter til nye plejeboligbyggerier, kulturbyggerier, ombygning og istandsættelser af skoler og børnehaver, ligesom infrastruktur og letbanestationer forbedres for næsten 50 millioner kroner over de næste 3 år.”

JP: “Vi laver omfartsvejen til Grenaa Havn færdig, og vi skal åbne letbanen, og de to ting betyder strategisk rigtig meget for os i Norddjurs. Vi har ikke samme anlægsniveau som i Syddjurs, men vi har været gennem store anlæg af især børnehaver de senere år, så vi er klar til at børnetallet kan vende.”

Norddjurs Kommune har renoveret og bygget børnehaver for op mod 100 millioner kroner de senere år, ifølge borgmesteren.

Arbejdsløsheden falder

Arbejdsløsheden og andelen af borgere på overførselsindkomst har været faldende i både Norddjurs og Syddjurs gennem det seneste år.

CW: “Arbejdsløsheden er historisk lav i Syddjurs Kommune, så det kan vi kun glæde os over. Vi har også langt færre på overførselsindkomst i år, end vi havde for et og to år siden.”

JP: ”Vi har stadig for mange, der er afhængige af kontanthjælp og andre ydelser, men vi ser forbedringer, og arbejdsløsheden er faldende, især håndværk har det bedre end for nogle år siden på grund af en stigende optimisme i industri, bygge og anlæg.”

Arbejdsløsheden i 2017

Selvom sygedagpengeområdet bevæger sig i den rigtige retning i begge kommuner, mener borgmestrene begge to stadig, at det sagtens kan blive bedre.

CW: “Vi har stadig for stort et forbrug, og det skal gøres bedre i 2017. Folk skal hurtigere tilbage på arbejde, og færre skal blive syge. Vi skal have forbedret sagsbehandlingen og sætte mere fokus på området.”

JP: ”Vi er sårbare i Norddjurs, fordi mange virksomheder er inden for industrien og derfor er konjunkturfølsomme. Vi har investeret kraftigt i, at vores jobcentre fungerer bedre, så vi også kan komme i dialog med borgerne og få dem i arbejde.”

Faldende børnetal

De faldende børnetal har bestemt været en udfordring for begge kommuner, der hver især arbejder løbende på at håndtere problemet.

JP: ”Det bliver en politisk diskussion i det nye år. Jeg kan ikke sige, at der bliver lukket skoler, men det bliver et tema ved kommunevalget. Jeg ved, at vi har små og sårbare skoler, men vi har også skabt noget helt unikt i børneby-konceptet, hvor børnehave, SFO og skole er fysisk sammen.”

CW: “Vi har taget beslutning om at fastholde vores 10 folkeskoler, og det har også betydet, at vi har fået den nye økonomiske tildelingsmodel til skolerne, som også har været en udfordring. Jeg synes, at det er gået godt, selvom en enkelt skoleleder for nyligt har sagt op grundet utilfredshed med modellen, som skal evalueres løbende igennem 2017 med henblik på at justere budgettet i 2018.”

10 år med Nord og Syd

Her i januar er det ti år siden, kommunalreformen trådte i kraft, og Djursland blev inddelt i de to store kommuner, vi kender i dag.

CW: ”Det er nok først inden for de seneste par år, at kommunerne er kommet igennem den fusion, som kommunalreformen var, og er kommet ordentligt op i gear. Jeg ser frem til i 2017 at arbejde med, hvordan vi bedre hører og inddrager borgere og interessenter i beslutningerne i kommunen.”

JP: ”Jeg synes overordnet, at det har været en succes for Norddjurs. Vi har ikke haft mange stridigeder, selvom vi geografisk er en stor kommune i forhold til antal indbyggere. Vi er som kommune født med lave normeringer, og det har vi ikke rettet op på endnu. Det er et ressourcespørgsmål, som vi skal arbejde med i 2017.”

Publiceret: 05. Januar 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Annonce
ANNONCER
Se flere