Kommunalvalg 2017
Mathilde Freltoft (tv.) og Freya K. Lundgaard bliver ikke sofavælgere. De var glimrende tilfredse med udbyttet af sidste uges vælgermøde i Rønde Idrætscenter arrangeret af elevrådet på VID Gymnasier. Alle fotos: Lars Norman Thomsen
Mathilde Freltoft (tv.) og Freya K. Lundgaard bliver ikke sofavælgere. De var glimrende tilfredse med udbyttet af sidste uges vælgermøde i Rønde Idrætscenter arrangeret af elevrådet på VID Gymnasier. Alle fotos: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vælgermøde: To timers samfundsfag på HHX i Rønde

To af de unge tilhørere syntes på ingen måde, at det var skønne spildte timer på ingenting at deltage i et vælgermøde i stedet for at være til time

Ifølge en frisk rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - er danskernes interesse for lokaldemokratiet vigende.

Rapporten baserer sig på 970 borgeres besvarelse på en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført for VIVE. Det er fjerde gang, en sådan undersøgelse gennemføres, og den nye rapport er fuldt sammenlignelig med de tidligere rapporter fra 2001, 2009 og 2013.

Det betyder, at det er muligt at beskrive udviklingen i borgernes forhold til lokaldemokratiet fra 2001 til i dag.

I undersøgelsen er borgerne blandt andet også blevet spurgt til deres tillid til lokalpolitikerne, deres interesse for lokalpolitik og deres viden om lokalpolitiske emner.

Morten Siig Henriksen, SF’s unge komet, har en fortid på VID Gymnasier, og da han først havde talt sig varm og nervøsiteten havde lagt sig, formåede han at fange de unge med sine synspunkter om reel indflydelse til unge og mulighed for psykologhjælp til alle unge i konkurrencesamfundet
Morten Siig Henriksen, SF’s unge komet, har en fortid på VID Gymnasier, og da han først havde talt sig varm og nervøsiteten havde lagt sig, formåede han at fange de unge med sine synspunkter om reel indflydelse til unge og mulighed for psykologhjælp til alle unge i konkurrencesamfundet

Unge uinteresseret

Både tilliden til politikerne og interessen for lokalpolitik er dalet siden 2001, viser undersøgelsen. Og selv om borgerne føler sig rimeligt godt informeret om kommunalpolitik, så er også deres viden på området faldende.

Cirka hver tiende stemmeberettigede ved det kommende valg til kommunalbestyrelser og regionsråd er mellem 18 og 24 år. I denne aldersgruppe er både interesse, viden om og deltagelse i det lokale demokrati endnu mindre. Her erklærer bare 21 procent sig uenige i, at det er uinteressant at følge lokalpolitikken i deres kommune. Eller omvendt formuleret, så mener fire ud af fem unge altså, at lokalpolitik er uinteressant.

Det bør mane til eftertanke, mener programleder i VIVE Ulf Hjelmar:

“Forståelse for og viden om lokalpolitik er centrale faktorer for at sikre opbakningen til det lokale demokrati. Hvis forståelsen er faldende, falder opbakningen også. I det lys kunne en forstærket indsats for at øge engagementet være gavnlig, især i forhold til grupper med særligt lav deltagelse, som eksempelvis de unge,” siger han.

En perlerække af lokale kandidater forsøgte at gøre hver deres lokalpolitiske budskaber klare for de unge studerende på VID Gymnasier
En perlerække af lokale kandidater forsøgte at gøre hver deres lokalpolitiske budskaber klare for de unge studerende på VID Gymnasier

Fin samfundsfagstime

Lokalavisen spurgte to unge, Mathilde Freltoft, Rønde og Freya K. Lundgaard, Ryomgård, begge studerende på tredje år på HHX hos VID Gymnasier i Rønde, om deres interesse for lokalpolitik.

Det skete i kølvandet på et to timer langt vælgermøde i Rønde Idrætscenter arrangeret af elevrådet på VID Gymnasier.

Vælgermødets temaer og politiske budskaber strittede i alle retninger, og det var ikke fordi, at debatten var videre dynamisk. Men hverken Mathilde eller Freya gabte kæberne af led under mødet.

“Jeg synes, at det var en fin måde at arrangere en lektion i samfundsfag på,” lød det fra Freya.

“Vi har fået et fint indblik i, hvad de forskellige partier står for, og så er der blevet sat ansigter på. Jeg synes på ingen måde, at det har været spild af tid eller jeg har kedet mig,” supplerede Mathilde.

Hun er modsat Freya fyldt de obligatoriske 18 år, og dermed skal hun stemme for første gang til et valg:

“Jeg vil afgjort stemme. I min familie har vi altid haft den holdning, at man skal stemme hvad enten det er til Folketinget eller til Kommunalvalget.”

Freya fylder først 18 en uges tid efter valgdatoen 21. november, men også hun ville have stemt, hvis hun havde haft muligheden:

“Jeg har det på helt samme måde, som Mathilde, at det er måde at deltage i demokratiet på.”

Liberal Alliances nye spidskandidat Peter Krog-Meyer overværede vælgermødet fra tilhørerpladserne
Liberal Alliances nye spidskandidat Peter Krog-Meyer overværede vælgermødet fra tilhørerpladserne

Tvivlens nådegave

De to piger var efter vælgermødet ikke helt skråsikre på, hvem de ville give deres stemme.

Begge var dog enige om, at SF's Morten Siig Henriksen, 20, som har en fortid på HHX i Rønde og nu læser statskundskab på Aarhus Universitet, havde gjort en god figur.

“Nu kender vi ham jo fra hans tid på HHX, men jeg synes, at han gjorde det godt ved at tale de unges sag og slå på, at unge skal have mere reel indflydelse end de har i dag,” lød Mathildes bedømmelse.

Ligesom Freya var hun også fascineret af Liberal Alliances unge brushane Anders Burlund, der udmærket kendte til vigtigheden af at forlade sin trygge plads bag det opstillede cafébord og tale direkte i øjenhøjde til det unge publikum.

Freya havde også fidus til Alternativet, der var repræsenteret ved Jakob Rauff Baungaard.

“Miljø og dyrevelfærd går jeg op i, og her har Alternativet nogle gode holdninger,” mente Freya K. Lundggard.

Hun må vente til et kommende valg med at krydse første gang, mens Mathilde altså kommer i ilden allerede om en måned. Hvor sætter hun så krydset?

“Jeg er i tvivl, men det bliver på et midterparti,” forsikrede hun med et smil.

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Ole Bollesen udfolder sin gymnastiske evner på valgplakaterne
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Ole Bollesen udfolder sin gymnastiske evner på valgplakaterne

Publiceret: 19. Oktober 2017 06:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt