En lækker fiskesuppe tilberedt over et knitrende bål er et af vinterferiens tilbud i Kattegatcentret i Grenaa.
En lækker fiskesuppe tilberedt over et knitrende bål er et af vinterferiens tilbud i Kattegatcentret i Grenaa.
Pressebillede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vinterferieaktivitet: Fiskesuppe over åben ild Kattegatcentret klar med masser af aktiviteter i vinterferien

Af Søren Andersen

GRENAA: Vinterferien står for døren - for de heldige - og straks melder spørgsmålet sig - hvad skal vi lave? Hvad skal vi finde på? Tja - i Kattegatcentret i Grenaa kan man tilberede en lækker fiskesuppe over et knitrende bål og gå på sjov opgavejagt i udstillingen, når Kattegatcentret slår dørene op for appetitvækkende oplevelser og aktiviteter i uge 7. Det gælder dagene fra 10.- 18. februar og blandt de øvrige aktiviteter er valg mellem at blive en rigtig havnørd i et helt nyt opgaveløb, slå havkatten af tønden, opleve fodring og træning af dyrene og meget mere.

Den appetitvækkende vinterferie-aktivitet ”Fra bund til mund” bliver en særlig smagfuld oplevelse. Her tilbereder man en sund fiskesuppe på brændekomfur, alt imens man hører om det spændende liv på havets bund, og om hvor sundt det rent faktisk er at spise fisk.

Søndag 11. februar kl. 11.15 slår man havkatten af tønden i Kattegatcentret - og der er præmier til både (hav)kattekongen, (hav)kattedronningen og til den bedst udklædte.

Onsdag 14. februar kl. 11 kan man på tætteste hold opleve Doktor Knivskarp i aktion, når han dissekerer en kæmpe havål. Det bliver slimet, kommer til at lugte fælt og bliver en meget uappetitlig oplevelse.

Doktor Knivskarp er klar med en stor havål - og naturligvis den skarpe kniv. Pressebillede
Doktor Knivskarp er klar med en stor havål - og naturligvis den skarpe kniv. Pressebillede
Publiceret: 09. Februar 2018 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet